Koldrøgede grøntsager – røget med Smokepins

Koldrøget grøntsager – Sådan koldrøger du grøntsager med Smokepins

Det er ikke kun bacon, kød og fisk, at man kan koldrøge. Der er nemlig masser af muligheder for at tilføje ekstra smag ved at lave koldrøgede grøntsager. Ved at tilføje røg til ens grøntsager, får de en mere fyldig og lækker smag. Så er du gået i stå i det grønne køkken, eller har brug for tips og tricks til en superlækker vegansk pølse så læs videre.

Vær opmærksom på at meget vandholdige grøntsager, som aubergine, agurk, tomat m.fl. mister deres saftighed ved koldrøgning pga. saltningsprocessen. Så start med at kolrøge rodfrugter, knoldselleri, majskolber og lignende, der er mindre vandholdige.

Sådan gør man:

  1. Start med at rengøre dine produkter og fjern eventuelle toppe. Ved grøntsager større end en majskolbe (f.eks. knoldselleri) prikkes der hul i skallen, således at saltlagen nemmere trækker ind.
  2. Grøntsager er nemmest at salte i en saltlage. Så lav en saltlage med ca. 10% salt, hvor saltlagen skal være stor nok til, at alle dine grøntsager kan være dækket.
    Brug ca. 110 gram fint salt til 1 liter vand og gang denne mængde op for flere liter saltlage.
  3. Placer alle de ønskede grøntsager i en skål eller beholder med saltlagen og sørg for at de er dækket af saltlagen. Hold eventuelt grøntsagerne nede ved at lægge en tallerken eller lignende ovenpå.
  4. Lad grøntsagerne salte i saltlagen i 5 timer. Store grøntsager som knoldselleri skal det have lov til at salt i ca. 12 timer.
  5. Når grøntsagerne er saltet færdige, tørres de grundigt af med køkkenrulle eller et rent viskestykke.
  6. Bind grøntsagerne op i snor så de er klar til røgning og hæng dem op i din røgovn (eventuelt Smokepins røgstativ).
  7. Tænd en Smokepins og sæt den i bunden af din røgovn på et ildfast underlag. Det er vigtigt med minimum 15 cm afstand til grøntsagerne. Når den første Smokepins er brændt ned, udskiftes den med en ny. Sådanne fortsætter man, indtil grøntsagerne er færdigrøget.
  8. Røgetid er 5 timer – dog 7 timer for knoldselleri grundet størrelsen på knoldselleri.
  9. Når grøntsagerne er færdigrøget, er de klar til brug men lad dem gerne ligge på køl i et døgns tid, så udvikler smagen sig nemlig på en god måde.

Der er mere inspiration af finde til opskrifter med koldrøgede grøntsager her: https://smokepins.dk/category/opskrifter/

Tip: Det er også muligt at bruge soya som saltlage. Det er især godt, når man skal lave veganske pølser til hotdogs. Det giver en god dybde i smagen, og fungerer rigtig godt med gulerødder.

Rigtig god fornøjelse med dit næste koldrøgningsprojekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *