Smokepins teleskop røgovn er designet til koldrøgning med Smokepins samtidig med, at den kan bruges til varmrøgning. Ovnen er 30 cm i diameter og næsten 100 cm høj når den er trukket ud. Ovnen vejer 5,8 kg og er perfekt at tage med på bådtur, i sommerhus eller campingferie. I tillæg gør designet og den lave vægt det nemt at slå ovnen sammen og stille den væk, når den ikke er i brug.
Når du koldrøger hænges de saltede og tørrede råvarer op i de medfølgende kroge. Luftindtaget styres i forhold til hvor langt ind skuffen skubbes. Ovnen skal være trukket ud ved koldrøgning så røgen får tid til at afkøle. Som tommelfingerregel kan der koldrøges fisk med Smokepins, hvis udetemperaturen er mellem 0 og 19 grader. Koldrøges der kød kan det fint gøres helt op til 24 grader. Hvis udetemperaturen ligger på 0-6 grader kan ovnen med fordel gøres lidt mindre for at få temperaturen lidt op når du koldrøger. Husk at du sagtens kan røge fisk og kød samtidig uden fare for kontaminering.
Ved varmrøgning lægges glødende kul i skuffen. Temperaturen styres af mængden af kul, samt den højde du indstiller din røgovn til. Ovenpå det glødende kul lægges røgsmuld pakket ind i staniol med nogle huller i. Der kan evt. lægges træchips ovenpå kullet i stedet for men sørg for, at der ikke kommer så meget ilt til, at træstykkerne begynder at brænde.
Vær opmærksom på at fiskefileter ikke kan hænges til varmrøgning, da de vil falde ned. Når du varmrøger fisk skal du altid røge hele fisk.
Hvis du ikke har prøvet at koldrøge med Smokepins kan du se en video om hvordan du gør.
I webshoppen er det pt kun muligt at bestille ovnen hvis du bor i Danmark. Ønskes levering til Grønland, Island, eller Færøerne, så send venligst en mail til kundeservice@smokepins.dk, da vi ikke kan sende hertil med de opgivne fragtpriser.