Kold nudelsalat med alle de gode ting fra det asiatiske køkken.
Antal pers: 4
Tilberedningstid: 25 min.
Ingredienser:
- 300g glasnudler
- 1 dåse bambusskud
- Spidskål
- Forårsløg
- Gulerødder
- Peberfrugt
- Wasabikugler (kan købes i de fleste supermarkeder)
- 2 spsk. soya
- 2 spsk. østerssauce
- 1 spsk. citronsaft
- 1 spsk. fintrevet frisk ingefær
- 1 stk. koldrøget andebryst
- Eventuelt finthakket frisk eller tørret chili
Fremgangsmåde:
- Kog glasnudler i rigeligt vand efter anvisning på pakken.
- Bland østerssauce, soya, citronsaft, ingefær og eventuelt chili i en lille skål.
- Snit spidskål, gulerødder og peberfrugt i fine tynde strimler.
- Snit forårsløg i tynde ringe.
- Skær andebrystet i fine skiver (halver det eventuelt).
- Hæld vandet fra bambusskuddene.
- Bland alle ingredienserne sammen – men gem lidt forårsløg som du kan pynte med.
Tips og tricks
Dressingen kan justeres efter ønske. Hvis du ikke lige har alle ingredienser, kan du bruge dobbelt af en af de andre ingredienser.
Top eventuelt nudelsalaten med ristede peanuts eller lignende.