Koldrøget kalkun med ovnbagte rodfrugter

Koldrøget kalkun med ovnbagte rodfrugter

En rigtig aftenret. Den koldrøgede kalkun smager intenst og lækkert og går godt sammen med sødmefulde rodfrugter.

Antal pers: 4
Tilberedningstid: 50 minutter

Ingredienser:

  • 1 kg rodfrugter
  • 0,5 dl olie
  • 1 spsk. tørret eller frisk timian
  • 1 stk. koldrøget kalkunbryst
  • 100 g flødeost
  • ½ citron
  • 1 lille bundt frisk persille
  • Eventuelt bacon

Fremgangsmåde:

  1. Rodfrugterne skrælles, skæres i tynde stænger af max 0,5cm tykkelse og vendes i lidt olie og timian.
  2. Kalkulen skæres over på midten og fyldes med lidt flødeost, citron og urter.
  3. Kalkunen placeres i en bradepande med rodfrugter omkring, hvorefter det hele bages i ovnen i ca. 30 min ved 180 grader.

Tips og tricks

Hvis du er nervøs for at kalkunen bliver lidt tør, kan du lægge et lag bacon over for at beskytte kødet i ovnen.

Her er fri leg til at vælge de rodfrugter, du bedst kan lide. Pynt eventuelt retten med forårsløg, hvilket kan give retten noget friskhed.

Hvis du elsker sprøde rodfrugter, kan du bage rodfrugterne i 10 min ekstra på grill, efter du har taget kalkunen ud.

Kalkunen behøver ikke at varmes op, for at den kan spises.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *