Lækre madmuffins, som er perfekte til madpakken eller til at tage med på tur. Den koldrøgede ost giver en masse smag, og opskriften kan nemt tilpasses efter ønske.
Antal: 12 stk.
Tilberedningstid: 45 minutter
Ingredienser:
- 100 g broccoli
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 4 æg
- Olivenolie
- 55g hakket chorizo (spicy)
- 2 tsk. tørret basilikum
- 100g revet røget ost
- ½ dl mælk
- 2 dl(160g) durummel
- 80g hvedemel
- 1 tsk. peber
- 2 tsk. bagepulver.
- Muffinforme
Fremgangsmåde:
- Hak løg og hvidløg og skær broccoli i buketter. Svits det af på en pande.
- Kom det efterfølgende i en skål og lad det køle lidt.
- Slå de 4 æg ud i blandingen og tilsæt så alle de resterende ingredienser. Rør dejen godt sammen.
- Rør dejen godt sammen og fordel den i muffinformene.
- Bag dem i 30 min ved 180 grader varmluft.
Tips og tricks
Muffinsene kan nemt fryses ned og holder sig ca. 5 dage i køleskab. Perfekt til madpakken.
I stedet for broccoli kan du komme en masse forskellige grøntsager i. Så længe det ikke er for våde grøntsager. Gode grøntsager at erstatte med er for eksempel: gulerødder, porrer, blomkål og grønkål.