Marinerede koldrøget sild

Marineredekoldrøget sild

Så bliver julebordet ikke bedre end når ens hjemmerøgede sild bliver serveret med en luksus karrysalat på lunt rugbrød, kartofler æg og lignende.

Antal: 8 halve sildefileter.
Tid: forberedelse: 30 min, modnes på køl i 3 dage.

Ingredienser:

  • 1L glas, hvor sildene kan marinere i.
  • 4 sildefileter
  • 2 spsk grov sennep
  • 2 syltede drueagurker
  • 2 skalotteløg
  • 1 spsk friskkværnet peber
  • 2 dl æblecidereddike
  • 4 dl. Vand
  • 1-2 laurbærblade
  • 1 spsk sukker
  • Evt. 1-2 hel allehånde
  • Tandstikker i træ

Fremgangsmåde:

Start med at dele alle sildene i halve og fjern evt. ben i ryggen (nogle gange er rygfinnen ikke fjerens under partering af silden). Tænk ikke på alle de små ben, de skal nok mørnes, mens de marinere.

Hak skalotteløget fint.

Marinerede koldrøget sild sildefileter

Fordel sennep og løg på indersiden af sildefileterne som vist på billedet. Krydr dem med peber.

Placer den syltes drueagurk i enden at sildefileterne og rul dem op og stik en tandstik igennem, så fileten forbliver rullet.

Marinerede koldrøget sild_rullede sildefilteter

Marinerede koldrøget sild Lage til sildefileter

Kom de resterende løg op i en gryde med eddike, vand, laurbærblade, sukker og evt. hel allehånde og varm op til kogepunkt.

Når lagen har kogt et par minutter, tages den af blusset igen. Lad den køle lidt ned inden den hældes over sildefileterne.

Marinerede koldrøget sild sildefileter i glas

Lad sildefileterne marinere på køl i 3 dage inden de kan nydes med f.eks. rugbrød og karrysalat.

2 tanker om “Marinerede koldrøget sild

    • Ole fra Smokepins siger:

      Alle opskrifter her er hvordan du kan bruge de koldrøgede varer. Røgningsprocessen er beskrevet under alle produkter i webshoppen og indgår som sådan ikke som en opskrift.
      Vh Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *