En super nem roulade du snildt kan lave et døgn i forvejen, hvis du får gæster eller bare skal forkæle dig selv lidt – perfekt til tapasbordet. Du kan også sagtens udskifte laksen med andet koldrøget fisk for et tvist.
Antal: 4 ruller // 32 stykker
Tid: 30 minutter
Ingredienser:
- 200g koldrøget laks
- 150g flødeost
- 200g babyspinat
- 4 store tortillas
Fremgangsmåde:
- Skyl spinat grundigt og tør bladede fri for vand.
- Læg tortillas ud på et stykke film eller folie.
- Smør et tynd lag flødeost over hele tortillaen.
- Læg herefter et lag babyspinatblade. Lad et lille stykke være uden spinat i den ende, som lukker rouladen, når den er rullet.
- Når spinaten er lagt, lægges et lag laks ovenpå.
- Nu skal tortillaen rulles stramt. Brug folien eller filmen til at holde den stramt.
- Hvis ikke rouladen skal bruges med det samme, lægges den på køl og skæres ud lige inden servering.
- Skær hver rulle ud i 8 stykker og pynt eventuelt med lidt citronskal eller hakket spinat.